Metal & Motor

På værkstedet Metal & Motor arbejder du med at bukke, klippe, opmærke, bore, slibe og lærer om motorer. Du lærer at svejse og deltager i forskellige opgaver til både private og virksomheder. Vi laver vedligehold af scootere, havetraktorer og reparerer trailere. Desuden laver vi skillerum i containere, fremstiller gelændere, grill og meget mere.

Du får kendskab til både håndværktøj og til værkstedets maskiner.

Du lærer arbejdsprocesserne fra bunden, så du behøver ikke at have arbejdet med metal eller motorer tidligere.

Under dit ophold får du et §17 kursus.

På værkstedet lærer du at arbejde selvstændigt og sammen med andre. Vi har en god arbejdstone på værkstedet, som betyder at du hurtigt bliver en del af teamet.

Vi har 3 smedelærlinge (PBE) på værkstedet, som er med til at sikre et god faglighed og solid sidemandsoplæring.

Et forløb på værkstedet, kan f.eks. danne grundlag for en erhvervsuddannelse eller en EGU indenfor området eller mulighed for at blive den næste lærling på metal & motor værkstedet.